Åbning af ARoS' nye Skyspace
- fredag19/0611.00
Kom med til verdenspremieren på ARoS' nye Skyspace
Fredag den 19. juni danner Musikhusparken ramme om en stor, folkelig markering af verdenspremieren på As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrell – et nyt, permanent hovedværk i ARoS’ samling.
Værket As Seen Below er skabt af den amerikanske kunstner James Turrell, og i kraft af dets størrelse, kvalitet og forskellige udtryk betegner Turrell det selv som sit mest ambitiøse Skyspace til dato.
Kongeligt besøg
Verdenspremieren på det nye kunstneriske værk markeres ikke kun med fejringen i Musikhusparken, men også med et smugkig i værket samt en officiel åbning på ARoS om aftenen, hvor H.M. Kongen og H.M. Dronningen deltager.
Åbningen markerer samtidig fuldendelsen af den nye Musikhuspark, der åbnede sidste sommer. Udover ARoS' nye Skyspace kan du også gå på opdagelse i det nye, parisisk inspirerede område ved Officersbygningen og Ridehuset.
Du kan desuden nyde dagen og sommersolen med en Skyspace-is fra Frossenpind samt mad og drikkevarer fra MIB i Musikhusparken.
Program for verdenspremieren på As Seen Below:
11.00-17.00
Smugkig i Skyspacet As Seen Below (kræver særskilt billet)
Billetterne er allerede revet væk, men du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om de sidste smugkig her.
14.00
Koncert ved musikere fra Aarhus Jazz Orchestra
14.30-18.30
Konkurrencer og familieworkshop ved SkrotOp
16.00
Koncert for børn med Trolle og Smørfolket
18.30
Kongeparret ankommer til ARoS til officiel åbning på ARoS for inviterede gæster
00.00
Smugkig og midnatsseancer i As Seen Below:
Natten mellem fredag den 19. juni og lørdag den 20. juni kan du opleve en ekstraordinær midnatsseance i Skyspacet, der varer omkring 60 minutter. Som noget helt særligt og for at fejre verdenspremieren på kunstværket starter oplevelsen denne dag ved midnat og igen kl. 01.40.
Læs mere om aktiviteterne her
Glæd dig til en helt særlig dag og aften i Musikhusparken! Har du lyst til at vide mere? Så besøg ARoS' hjemmeside.
1 of 6
1 af 6
Mad & drikke
Køb mad og drikke på forhånd. JOHAN R sørger for at stille din sult – fra velsammensatte picnic- og tapasbokse til et udvalg af drikkevarer og andre fristende retter. Forudbestil nemt på forhånd, så alt er klar til dig ved ankomst.