Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Claus Hempler

Claus Hempler

Pris

390-450 kr.

Varighed

Ca. 1t 15m

Genre

#pop-rock

Sal

Store sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Claus Hempler
Køb billet

Foråret bringer ny musik fra Danmarks største crooner

Det er snart syv år siden Claus Hempler genopfandt han sig selv som dansksproget sangskriver på det anmelderroste album Kufferten Fuld Af Mursten fra 2019 - og endnu længere siden han debuterede med bandet Fielfraz i '90.

2026 bliver et godt år for fans af den stilsikre fynbo. Den længeventede opfølger til '19-albummet er udkommet og i den forbindelse spiller han fire eksklusive koncerter med band. Albummet "Ordensduks i ingenmandsland" har resulteret i yderst rosende ord fra landets anmeldere:

★★★★★

”Dét er ægte kærlighed for en, der ellers vil gøre alt for aldrig at miste den gode smag. Men som netop i sine sænkede parader fremstår som et menneske, der har tabt masken, men bevaret sin coolness.”

- Politikken

★★★★★

”Den drilsk selvovervurderende sangskriver gnaver videre af hovedstolen og sætter ikke et ben forkert. Hver en sang er en berigelse at lytte til.”

- GAFFA

★★★★★

”Claus Hempler ophøjer sig selv og piller sig ned igen tilsat en nærmest nonchalant selvsikkerhed, der klinger rent i et ekkokammer for sarkastiske feinschmeckere. Det er fortrinligt gjort. For danske forhold er det faktisk fremragende. Det er toppen af poppen.”

- Ekstra Bladet

Glæd dig til en eksklusiv aften i Musikhuset med den markante sanger og sangskriver, hvor både nye numre og sange fra tidligere i karrieren får plads på sætlisten.

Stilsikkert sprogskifte

Allerede tidligt i karrieren markerede Hempler sig som en særegen stemme på den danske musikscene, og gennem årene har hans stærkt personlige soloudgivelser gjort ham til både publikums- og musikerfavorit. Udgivelsen i 2019 blev et vendepunkt - hans første album på dansk gav musikken et nyt nærvær og sendte numre som Jeg Drømmer Om En Sang, Op og Navnet Er Hempler i fast rotation på radio og streamingtjenester.

Og selvom det er en håndfuld år siden, nye udgivelser har set dagens lys, så har Hempler ikke siddet stille. I de mellemværende år har Hempler spillet for fulde huse over hele landet, heriblandt hele 13 udsolgte koncerter på Hotel Cecil i København.

Prisbelønnet poesi

Claus Hempler har modtaget en lang række hædersbeviser, herunder to Steppeulven-priser (Årets Album og Årets Tekstforfatter) og to Carl-priser (Årets Komponist og Årets Tekstforfatter), samt Dan Túrell-medaljen og F.P. Jacs Mindelegat.

Foråret 2026 markerer endnu et højdepunkt i et i forvejen bemærkelsesværdigt virke, når den stildannende sanger og sangskriver udgiver en samling nye sange. Oplev dem live i Musikhusets Store sal.