Den Fantastiske Bus
235-465 kr.
VarighedCa. 1t 55m inkl. pause
Genre SalStore sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Næste stop: Aarhus! Det Kongelige Teater forvandler Jakob Martin Strids poetiske børnefortælling til et sjovt teaterstykke for hele familien.
Rejs med Taku og hans venner på en poetisk og musikalsk færd til drømmelandet Balanka, når Jakob Martin Strids elskede fortælling Den fantastiske bus bliver til storslået teater i Musikhusets Store sal.
Kæmpe succes
Den fantastiske bus taler til alle børn og voksne med fantasien intakt og er baseret på Jakob Martin Strids historie, der er en af tidens mest elskede børnebøger. Sidste år forvandlede Det Kongelige Teater fortællingen til teater, hvor den blev en stor succes og helt udsolgt i København.
Nu kan du glæde dig til at opleve den magiske fortælling folde sig ud live i Store sal, når Det Kongelige Teater indtager Musikhuset. Skynd dig at indløse billet, inden dørene lukker og kursen sættes mod landet, hvor alt kan ske.
1 of 12
1 af 12
Farefuld og fantastisk rejse
Livet i Ahnstarr City er ikke let for Taku, Spir og vennerne. De små træhuse på havnen bliver revet ned, og Lille Timo er blevet alvorligt syg af byens forurening. Kun én ting kan kurere ham: den sjældne safran-lilje, som ifølge myten gror i det fjerne drømmeland Balanka. Så en vild idé opstår: Med gamle jetmotorer, en genoplivet plasma-generator og masser af opfindsomhed bygger vennerne en kæmpe bus - klar til at tage dem ud på en farefuld og fantastisk rejse mod Balanka. Bussen må forcere den stejleste bro mod Nordpolen, krydse isnende landskaber og navigere gennem Det sidste land, hvor diktatoren hersker. Vil det mon lykkes bussen at nå frem til Balanka?
Forestillingen er anbefalet til børn fra 5 år.