Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Sunbörn

Sunbörn

Pris

290 kr.

Varighed

Ca. 1t 30m

Genre

#jazz

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Sunbörn
Køb billet

Et lydunivers, der samler, udfordrer og inspirerer

Som navnet måske antyder, henter den aarhusianske sekstet Sunbörn inspiration fra de sydlige himmelstrøg. Med groovy solskins-afrobeats, stærke melodier og virtuose blæsere inviterer de ind i et pulserende lydunivers, hvor rødder i jazz, afrobeat og elektronisk musik smelter sammen i en dynamisk og nutidig lyd, der er både kropslig, eftertænksom og fuld af overskud.

Sunbörn har udgivet fem albums og modtaget fire Danish Music Awards - senest som Årets Liveband. Deres energiske og nærværende koncerter har ført dem rundt i store dele af Europa samt til Kina, Sydkorea og Vestafrika. På scenen udfolder de et levende samspil mellem akustisk præcision, jazzede arrangementer og moderne produktioner -  alt sammen båret af en klar vision om at bringe mennesker tættere på hinanden gennem musikken:

"Vi mennesker er alle født under den samme sol, og trods vores forskellige baggrunde og erfaringer, har vi det meste til fælles. Musikken taler til vores fælles menneskelighed i en tid, hvor verden har brug for at samles.”

Aktuel med episk samarbejdsalbum

Sunbörn er aktuelle med albummet Earth is Begging, som udkom i sommeren 2025 på det britiske pladeselskab WahWah45. Albummet er skabt i samarbejde med den anerkendte DJ og producer Clap! Clap!, der blandt andet er kendt for sit arbejde med Paul Simon. Sammen skaber de et lydunivers, hvor afrobeat, mellemøstlige klange, jazzharmonier og elektroniske grooves smelter ubesværet sammen i et medrivende og nuanceret udtryk. Resultatet er musik, der både samler, udfordrer og inspirerer og peger mod en verden, hvor forbindelser opstår gennem lyd.

Lyt til Earth is Begging