Drømmende soul med dybde og nærvær
Under Aarhus Festuge kan du opleve Tigeroak, der inviterer publikum ind i et svævende lydunivers, hvor neo-soul, jazz og elektroniske stemninger smelter sammen. Med en vokal direkte fra hjertet og organiske produktioner skaber duoen musik, der føles som at give sig hen til minder, drømme og alt det, der ligger imellem.
Sangene udspringer af et tæt venskab og kredser om ungdom, udvikling og det at finde sig selv. Resultatet er både ærligt, poetisk og dragende.
Bag Tigeroak står Anna Prinds Rasmussen og Laurits Steen Møberg, der er prisvindende, internationalt turnerende og rost for deres stærke liveoplevelser. Sammen bringer de både intensitet og lethed til scenen.
Aarhus Festuge
Arrangementet foregår under Aarhus festuge, som hvert år fylder byen med liv og sprudlende energi. Du kan opleve et hav af herlige koncerter, talks, comedy og andre arrangementer for både børn og voksne.
Musikhusparken og Rådhusparken bliver også omdannet til en stor Festugepark, hvor du hver dag kan gå på opdagelse i et omfattende program af gratis oplevelser.